Dansk økonomis vigtigste jobmotor, landets vækst- og gazellevirksomheder, er i en dyb krise, der truer fremtidens vækst.
Nye tal fra Greens Analyseinstituts årlige gazelleundersøgelse viser, at antallet af vækst- og gazellevirksomheder er halveret på et år, skriver dagbladet Børsen.
Virksomhederne har skabt 30.000 job i de seneste fire år.
De nye dystre tal offentliggøres oven på mødet i regeringens vækstforum og et
skarpt opgør mellem regeringen og dansk erhvervsliv om dansk vækstpolitik.
Nu viser den årlige undersøgelse, at antallet af gazeller på bare et år
er faldet til 1051 fra 2143 i 2009. Der er tale om det største fald i antallet
af hurtigvoksende virksomheder i de 16 år, hvor Greens Analyse-institut har
foretaget undersøgelsen.
Når det gælder udviklingen i antallet af vækstvirksomheder, hvor kravene til vækst er mindre skrappe end til gazellerne, er der tale om et fald fra 7029 til 3470.
- Det er sløjt, rigtig sløjt. Krisen har været hårdere i Danmark end i mange
andre lande. Vi ser effekterne af en bristet boligboble, opstramningen af
finanspolitikken og af virksomheder, som flytter ud, siger professor Torben
Bager, som også er leder af centret for entreprenørskab (IDEA) ved Syddansk Universitet, til Børsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde