Tusindvis af danskere har benyttet sig af de historisk lave renter til at se deres boliglån efter i sømmene. Sidste år benyttede 115.000 låntagere muligheden for at betale mindre i månedlig ydelse ved at lægge deres lån om.
Det betød en gennemsnitlig besparelse på 3829 kroner om måneden, viser en undersøgelse fra Realkreditrådet.
- Der opstod med de faldende renter konverteringsmuligheder for flere. De muligheder, der opstod, var endda også mere økonomisk attraktive, når vi måler det på nedbringelsen af ydelsen, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, i en pressemeddelelse.
Der blev omlagt realkreditlån for 326 milliarder kroner i 2009. Det er det største omfang siden 2005 og en stigning på 25 procent i forhold til 2008.
Samlet har boligejerne sparet ca. 5,3 milliarder kroner på at konvertere lån. Til sammenligning var der i 2008 omkring 43.500 låntagere, som opnåede en gennemsnitligt lettelse på ca. 980 kroner om måneden.
Undersøgelsen er blevet til med assistance fra analyseinstituttet Synovate, som har interviewet 1000 boligejere, der enten har omlagt deres realkreditlån eller optaget et tillægslån i løbet af 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker