Fyresedlerne er faldet tæt i kommunerne det seneste år, og det er især gået ud over pædagoger og hjemmehjælpere, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Fra februar 2010 til samme måned i år har landets kommuner skilt sig af med hvad der svarer til 14.172 ordinært ansatte, viser en opgørelse fra kommunernes landsforening, KL.
- Kommunerne reducerer fra 2009 til 2011 omkring fem milliarder kroner i udgifterne, og det kan aflæses på antallet af medarbejdere.
- Vi er nu nede under det niveau af ansatte, som kommunerne havde ved kommunesammenlægningen i 2007, siger cheføkonom i KL Jan Olsen, til Jyllands-Posten.
Han gør det samtidig klart, at reduktionerne formentlig vil fortsætte i årene fremover.
- Der vil fortsat være et folketingsflertal for en stram offentlig økonomi i mange år fremover, siger cheføkonom Jan Olsen til avisen.
Flest fyringer har social- og sundhedsområdet - i kommunerne er det især omsorgen for de ældre - oplevet, og forbundsformand for FOA Dennis Kristensen, der organiserer faggruppen, er ikke i tvivl om konsekvenserne:
- Voldsomme forringelser i servicen, så det er blevet vanskeligere at få tildelt hjælp. Ikke bare til rengøring, men også til personlig hjælp, og det beviser, at når regeringen taler om nulvækst, ender det med at være minusvækst og nedskæringer på de sårbare områder, siger han til Jyllands -Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker