16.000 kroner i bonus for praktikplads

16.000 kroner. Det er den kontante præmie til de firmaer og arbejdspladser, som stiller en praktikplads og læreplads til rådighed for en ung.

Et flertal i Folketinget har erkendt behovet for at støtte uddannelse og efteruddannelse i finanskrisen. På uddannelsesinstitutionen CELF mener uddannelsesdirektør Søren Vikkelsø, at den nye præmie-ordning kan være med til at skabe praktikpladser lokalt.

De firmaer, som indgår en praktikaftale fremover, får 2.000 kroner om måneden i prøvetiden på tre måneder og 10.000 kroner når prøvetiden er færdig og et egentligt ansættelsesforløb sættes i gang. Ordningen gælder foreløbig til og med 2010.

Ud over præmieringen for ansættelsen af en ung i praktikplads eller læreplads er der også nu i alle fag mulighed for støtte til voksenlærlinge. Ligesom der er forlydender om, at der igen gives mulighed for skolepraktikpladser inden for træfagens uddannelser, mekanikere og kontoruddannelse med speciale.

Der er indført et løntilskud på 30 kroner i prøvetiden til virksomheder, der opretter nye praktikpladser i erhvervs-grunduddannelsen, egu.

Erhvervs-grunduddannelsen er primært målrettet mod kommunerne, som i øvrigt er forpligtiget til at tage alle de elever, der har gennemført erhvervsgrunduddannelsen.




Det er den kontante præmie til de firmaer og arbejdspladser, som stiller en praktikplads eller læreplads til rådighed for en ung.

Offentliggjort Sidst opdateret