Beskæftigelsen faldt i tredje kvartal med 17.000 personer, oplyser Danmarks Statistik. I den private sektor faldt beskæftigelsen med 10.100, mens der i det offentlige var 6900 færre ansat.
De nye tal tegner det hidtil mest dystre billede af udviklingen i beskæftigelsen i tredje kvartal, påpeger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.
- Et fald på 17.000 personer er væsentligt større end hvad ledighedsstatistikken har indikeret, siger Steen Bocian.
Ifølge ledighedstallene steg ledigheden kun med 3500 personer i tredje kvartal. Nationalregnskabet for tredje kvartal viste et fald i beskæftigelse på 12.000 personer.
Den faldende beskæftigelse trækker forbrug og investeringer med ned. Dermed øges den økonomiske nedgang.
- Vi skal tilbage til 2009 for at finde et kvartal med større fald i beskæftigelsen. Der er således ingen tvivl om, at krisen er blusset op i dansk økonomi, og vi venter, at tendensen kommer til at fortsætte over de kommende kvartaler, siger Steen Bocian.
Han venter dog ikke så store kvartalsvise fald i beskæftigelsen som i tredje kvartal, når vi ser over de kommende kvartaler.
I alt er der 2,7 millioner beskæftigede i Danmark. Heraf arbejder 1,9 millioner i den private sektor og 800.000 i den offentlige sektor.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde