20 millioner kroner ud i den blå luft. Det er, hvad danske havne og rederier hvert år betaler til forsvarets istjeneste, der er helt unødvendig. Forsvarsminister Søren Gade (V) lovede for tre år siden at se på, om istjenesten er overflødig og nedsatte et udvalg. Men indtil videre er der ikke kommet noget ud af det.
Det siger konsulent i organisationen Danske Havne Jakob Svane.
- Istjenesten er helt unødvendig, og der er politisk opbakning til at afskaffe den, men intet er sket, siger Jakob Svane.
Tværtimod har Forsvarsministeriet netop udsendt en ny bekendtgørelse, der betyder, at havne og rederier skal slippe endnu et to-cifret million-beløb til de tre gamle isbrydere, der ligger i Frederikshavn. Isbryderne har ikke sejlet i årevis og er ifølge Danske Havne helt unødvendige.
De skibe, der i dag besejler Østersøen, er langt større og stærkere end tidligere og er selv i stand til at bryde is. Havnene har desuden selv bugser- og servicebåde med stor motorkraft, der kan holde havnene sejlbare.
Nedlæggelsen af istjenesten kræver en lovændring, og den ønsker Danske Havne gennemført hurtigst muligt, fastslår Jakob Svane.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde