20.000 Coop-ansatte kan se frem til mere i lønposen
Efter 10 måneders forhandlinger er HK Handel og Coop nået frem til en aftale om en ny overenskomst.
Hen ved 20.000 ansatte i godt 400 butikker drevet af Coop kan se frem til en ekstra stor løncheck ved den kommende lønudbetaling.
Fagforbundet HK Handel har nemlig indgået en aftale med Coop, der blandt andet indeholder en lønstigning på 794 kroner om måneden frem mod marts 2016.
Og da overenskomsten træder i kraft fra marts sidste år, kan de butiksansatte se frem til en betragtelig efterregulering.
Den nye overenskomst omfatter foruden stigningen i mindstelønnen også højere tillæg for at arbejde på forskudt tid, bedre muligheder for uddannelse, og en fordobling af den såkaldte fritvalgskonto til 2 procent.
Samtidig har Coop forpligtet sig til at forsøge at skabe flere fuldtidsjob til de mange deltidsansatte i koncernen.
Forhandlingerne om den nye overenskomst endte med at vare 10 måneder.
En af de største knuder, der skulle bindes op undervejs, var ifølge HK Handel, at Coop i første omgang ikke ville acceptere de samme lønstigninger, som man har fået i resten af butiksbranchen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie