2008 blev et godt år i Knuthenborg

Efter det dårlige 2007-underskud på 2,3 millioner kroner før skat kommer Knuthenborg Park & Safari ud med et betydeligt bedre resultat i år.

Det afslører administrerende direktør Christoffer Knuth, inden det endelige regnskab for 2008 bliver offentliggjort. Det bedre resultat sker på trods af en finanskrise og et besøgstal i parken, der er faldet fra 262.000 i 2007 til 243.000 besøgende sidste år.

Færre ansatte, en stram udgifts-styring samt en stigende omsætning pr. gæst er medvirkende til det markant bedre resultat, fortæller Christoffer Knuth.
- Det bliver væsentligt bedre end sidste år. Og samlet set kommer Knuthenborg-koncernen ud med et million-overskud. Det er tilfredsstillende, men vi skal langt højere op. Jeg vil gerne udvikle det hele, så vi hele tiden får flere og større dyre-nyheder, siger han.

I selve Knuthenborg Park & Safari var der sidste år en omsætning på omkring 40 millioner kroner. Omsætningen i selve parken udgør under halvdelen af omsætningen i selve koncernen, der også omfatter skov- og landbrugs-drift, ejendoms-udlejning samt driften af Bandholm Havn, som Knuthenborg også ejer.




Finanskrisen og et lavere antal besøgende kan ikke umiddelbart aflæses på bundlinjen. 2008 bliver væsentligt bedre end 2007.

Offentliggjort Sidst opdateret