21 medarbejdere fyres på MHI Vestas i Nakskov
MHI Vestas Nakskov. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
OPDATERET onsdag morgen: Års uafbrudt vækst er sat midlertidigt på pause på Lindø og hos MHI Vestas i Nakskov, hvor der er lagt op til en snes fyringer.
MHI Vestas er ramt af midlertidig stilstand efter flere års vækst inden for produktionen af styrehuse.
Informationschef Stewart Mullin oplyste til Folketidende tirsdag middag, at der i Nakskov er tale om 20 medarbejdere, der skal afskediges.
Senere har Stewart Mullin oplyst til Folketidende, at antallet rettelig er 21 medarbejdere, som vil blive opsagt.
- De berørte medarbejdere vil få besked senest torsdag, hvis ikke før. Vi vil gerne gennemføre denne proces hurtigst muligt, siger han.
Stewart Mullin oplyser, at der er tale om et lignende antal medarbejdere, der skal afskediges på Lindø.
Han kalder tilpasningen marginal efter en periode på flere år, hvor MHI Vestas i Nakskov har haft stort behov for ansættelse af arbejdskraft.
- Vi har haft kraftigt stigende efterspørgsel, men nu er vi nået et mætningsppunkt, vores produktionsprocesser er blevet forbedret, og efterspørgslen har stabiliseret sig, siger Stewart Mullin.
Han oplyser også, at afmatningen ikke hænger sammen med udeblevne ordrer, men alene skyldes en tilpasning til et mere stabilt efterspørgselsniveau.
Stewart Mullin oplyser, at der i øjeblikket er ansat cirka 530 medarbejdere på MHI Vestas i Nakskov.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker