21 millioner kroner ekstra til lokale 3F-medlemmer

Det er med lidt blandede følelser, at formanden for fagforbundet 3F Guldborgsund kan konstatere, at afdelingen har hentet et massivt millionbeløb - op mod 21 millioner kroner - hjem til medlemmerne i løbet af 2008 for manglende løn og i form af erstatninger af forskellig slags.

- Det er glædeligt, at vi kan hente mange penge hjem til medlemmerne. Men på samme tid bekymrende, fordi det også er udtryk for, at mange desværre har krav på erstatning efter ulykker. Og at der er nogle arbejdsgivere, som ikke overholder de aftaler, der gælder på arbejdsmarkedet, konstaterer Niels Henriksen, formand for 3F.

De cirka 21 millioner kroner fordeler sig med godt en million kroner i såkaldte faglige sager. Arbejdsulykker og sygdomme tegner sig for op mod otte millioner kroner. Juridiske sager op mod tre millioner kroner. Og øvrige sager et stykke over ni millioner kroner.




Fagforbund har i 2008 hentet store beløb hjem til medlemmerne - egentlig bekymrende mange, mener formand

Offentliggjort Sidst opdateret