2.525 mennesker. Så mange var arbejdsløse på Lolland-Falster i januar, viser de nye tal fra Beskæftigelsesregionen.
Det er vel at mærke et tal, som kun omfatter dem, der er såkaldt “arbejdsmarkedsparate” - altså dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, som er klar til at møde på et arbejde.
Tallet 2.525 er næsten lige fordelt mellem de to kommuner Lolland og Guldborgsund - med en snes flere i Guldborgsund, som befolkningsmæssigt er en del større end Lolland Kommune.
Det betyder så til gengæld også, at ledighedssprocenten i Lolland i januar nåede op på hele 6,1 procent og dermed er blandt de ni kommuner i Østdanmark, som har en arbejdsløshed over fem procent. I Guldborgsund er ledigheden “kun” 4,3 i januar.
Men for begge kommuner gælder, at udviklingen kun er gået én vej det seneste årstid: Opad.
Ser man tilbage på januar sidste år var arbejdsløsheden i Lolland på 3,8 procent. I november sidste år 4,8, i december 4,9 - og i januar altså 6,1.
For Guldborgsunds vedkommende var janaur-ledigheden i 2009 på 2,9 procent. November var tallet vokset til 3,0, i december 3,3 - og altså nu 4,3.
Den gennemsnitlige ledighed i Region Sjælland er på 4,4 procent, så Guldborgsund ligger faktisk bedre end gennemsnittet.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde