26 medarbejdere får tilbud om nyt arbejde i DR
DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, fremlagde i september en spare- og udviklingsplan for public service-organisationens medarbejdere i DR Byen i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Inden for 14 dage skal 26 medarbejdere svare på, om de vil blive i DR i et nyt job med ændrede vilkår.
Mellem 375 og 400 stillinger skal nedlægges som led i besparelserne hos DR.
Men 26 medarbejdere i public service-institutionen har fået et tilbud om et nyt job eller et job på ændrede vilkår i stedet for at blive opsagt før den såkaldte prikkerunde.
Det skriver branchesitet Mediawatch mandag.
- Alle de DR-medarbejdere, der skal orienteres om væsentlige stillingsændringer, er i dag blevet orienteret. Det drejer sig om i alt 26 medarbejdere, siger DR's HR-chef, Nanna Abildstrøm, i en skriftlig kommentar til mediet.
Medarbejderne har 14 dage til at meddele, om de tager imod tilbuddet.
Ifølge Stig Paulsen, som er formand for den faglige paraplyorganisation i DR, Kontaktudvalget (KUV), kan det nye jobtilbud bestå af forskellige former for ændringer.
Der kan være tale om, at arbejdspladsen bliver flyttet geografisk, at medarbejderen skal gå ned i løn, eller at jobfunktionen i sig selv ændres.
Nanna Abildstrøm vil ikke uddybe, hvilke fagområder jobtilbuddene er givet inden for. Men hun fortæller, at "vilkårsændringerne er en del af det arbejde, der bliver gjort for at reducere antallet af medarbejdere".
DR's spareplan er en konsekvens af det seneste medieforlig, hvor DR blev pålagt at spare 20 procent på budgettet.
Det har blandt andet betydet, at en række tv- og radiokanaler skal lukke.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde