3 tredobler hastighed på mobilt bredbånd
Teleselskabet 3 tredobler nu hastigheden på det mobile bredbånd fra syv til 21 megabit i sekundet.
Teleselskabet 3 sætter nu turbo på sit mobile bredbåndsnet. Hastigheden bliver tredoblet fra de nuværende 7,2 megabit per sekund til 21 megabit per sekund. Ifølge selskabet selv er man blandt de første i verden til at holde så høje hastigheder på mobilt bredbånd.
Den nye rekordhastighed kan man nå i centrum af København og Århus, hvor der også er flest 3-brugere.
- Vi skal holde det forspring vi har fået som "first mover" på 3G-området i Danmark og fortsat være et skridt foran konkurrenterne, siger Morten Christiansen, direktør for 3 i Danmark.
I tredje kvartal vil 3 lancere tre nye abonnementer baseret på de nye hastigheder. Tjenesten vil dog blive markedsført under nye tal. I stedet for at angive de "tekniske nominelle hastigheder" vil man angive den effektive maksimumhastighed, baseret på målinger i netværket. Det betyder, at 7,2 megabit pr. sekund bliver omdøbt til 6,0, mens 14,4 bliver til 10 og 21 omdøbes til 16 megabit per sekund.
- Vi tager initiativet til en ny hastighedsangivelse, hvor vi fremover angiver hastigheden som en effektivt målt hastighed. Vi håber, at de øvrige danske teleselskaber tager denne standard til sig, så forbrugerne igen kan sammenligne de forskellige produkter direkte, siger Morten Christiansen med henvisning til, at den nye opgørelse er blevet standard blandt de svenske teleselskaber.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned