30 investorer er klar til at sagsøge Danske Bank
30 investorer vil sagsøge Danske Bank for mindst 750 millioner kroner. (Arkivfoto). Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
Investorer fra USA, Storbritannien og Tyskland agter at sagsøge Danske Bank efter sagen om hvidvask.
Allerede i løbet af sommeren eller tidligt på efteråret bliver Danske Bank sagsøgt af endnu en gruppe udenlandske institutionelle investorer som følge af sagen om hvidvask.
Det ligger fast, efter at den umiddelbare frist for at tilmelde sig som sagsøger hos det belgiske konsulenthus Deminor Recovery Services udløb 1. juni.
Det skriver Børsen.
Ifølge partner Edouard Fremault har omkring 30 store kapitalforvaltere og pensionskasser indtil videre meldt sig. De kommer primært fra USA, Storbritannien og Tyskland.
Han påpeger, at flere sagsøgere kan komme til senere.
Investorerne vil ifølge Fremault højst sandsynligt kræve erstatning på "et mindre nicifret beløb - i euro", selv om den præcise tabsopgørelse endnu ikke foreligger, skriver Børsen.
Dermed står de 30 institutionelle investorer til at ville sagsøge Danske Bank for mindst 750 millioner kroner. Det er som følge af de tab, de mener at have haft på deres aktiepost i banken.
Det kursfald mener de, skyldes bankens ansvarspådragende handlinger i forbindelse med hvidvasksagen.
Danske Bank ønsker ikke at drøfte sagerne i pressen.
Ifølge Fremault vil søgsmålet blive rettet mod banken og dens tidligere ledelse. Hvilke ledelsesmedlemmer, investorerne går efter, er endnu usikkert.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker