Højere sukkerpris i EU og i Nordic Sugar giver ekstra penge til sukkerroedyrkerne, skriver Landbrugsavisen.
Det var ved generalforsamlingen i Sakskøbing mandag formand Jørn Dalby kunne fortælle, at roedyrkerne får et ekstraordinært tillæg på i alt 30 mio. kroner.
- Det er netop blevet fastlagt, at vi alle får en ekstraordinær udbetaling, fortalte han og fortsatte:
- Årsagen til, at vi får dette ekstraordinære tillæg nu, skyldes de senere års højere sukkerpris i EU, som også har slået positivt igennem i Nordic Sugars regnskab, siger han til Landbrugsavisen.
Tillægget er på 1,5 euro per ton kvoteroer. Det svarer i gennemsnit inklusiv sukkertillæg til lidt over 12 kroner per ton kvoteroer.
I Danmark forhandler man prisen forud for roekampagnen. I Tyskland han man i mange år valgt at give roedyrkerne efterbetaling i form af en regulering af roeprisen, når man kender resultatet af kampagnen.
Det er dette, som Nordic Sugar nu »efterligner« i Danmark og i Sverige, til stor tilfredshed for Jørn Dalby, skriver landbrugsavisen.
- Når Nordic Sugar nu udbetaler det ekstra beløb til os - selv om vi ikke har krav på det - så ser jeg det som et udtryk for en fornuftig indgangsvinkel fra deres side til et godt samarbejde, hvor en rimelig og fair behandling er et særdeles godt grundlag, sagde han til de fremmødte, før han påpegede, at tyskerne fortsat har en højere pris end de danske.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde