3F: Nye Hardi-fyringer rammer Lolland-Falster hårdt

Selv om det blot er 14 dage siden, der blev uddelt 74 fyresedler på Hardi International A/S i Nørre Alslev, skal der fyres igen. Denne gang ryger 86 medarbejdere i produktionen.
- Det er trist og hammerærgerligt. Vi er hårdt ramt som udkantområde, og ledigheden i afdelingen er steget fra 4 til 14 procent på syv måneder. Den er desværre støt stigende, og de nyeste 160 fyringer er ikke regnet med endnu, siger formand for 3F Guldborgsund Niels Henriksen til Nyhedsbrevet 3F.

Samtidig er udsigten til nye job på Lolland-Falster ikke-eksisterende.
- Der er ikke nogen job at vejlede de ledige medlemmer over i, så vi satser på uddannelse. Det er eneste mulighed for tiden. Men vi gør alt, hvad vi overhovedet kan, siger han.
/ritzau/




Ny fyringsrunde på Hardi. 3F-ledigheden er på 14 procent og støt stigende. Job er der ingen af.

Offentliggjort Sidst opdateret