Finanslovforslaget for 2010 viser, at regeringen har brændt samfundsøkonomien af på skattelettelser i stedet for investeringer i arbejdspladser. Dermed efterlader regeringen danskerne med en kæmperegning, men uden en kurs ud af krisen.
Sådan lyder bredsiden fra fagforbundet 3F efter offentliggørelsen finanslovforslaget, der viser et underskud på over 86 milliarder kroner på statens finanser.
- Skattelettelserne til danskerne er i virkeligheden et "lån fra helvede": De vil ikke bringe os ud af krisen, men endnu længere ned i dyndet, siger 3F's formand, Poul Erik Skov Christensen, i en pressemeddelelse.
Han mener, at regeringen gør for lidt, når der er udsigt til 150.000 ledige i 2010
- De offentlige investeringer på 10 milliarder kroner er alt for lidt og kommer for sent. Regeringens handlingslammelse igennem det seneste år har i forvejen kostet os tusindvis af arbejdspladser, udtaler Poul Erik Skov Christensen.
I 3F mener man, at Danmark bør satse massivt på udvikling af alternativ energi og energibesparelser.
- Desværre er der ikke sat en øre af til en sådan satsning på finansloven. Hver eneste dag er der forsvundet arbejdspladser, som aldrig kommer tilbage, mens regeringen har været mere optaget af burkaer og kamphunde, siger Poul Erik Skov Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned