Socialdemokraternes forslag om at lade ledige arbejde for deres kontanthjælp bliver modtaget positivt i fagbevægelsen.
- Det er et glimrende forslag, som sætter fokus på, hvordan vi kan tage nogle initiativer, så folk ikke bliver fastholdt i passivitet, men at der bliver taget hånd om at give dem uddannelse eller mulighed for tilvænning til arbejdsmarkedet.
Det siger forbundsformand i 3F, Poul Erik Skov Christensen.
Han er ikke bange for at, Helle Thornings idé om at oprette 25.000 "kontanthjælpsjob" i det offentlige blot vil give kommunerne en masse billig arbejdskraft til at løse opgaver på bekostning af ordinære job.
- Jeg går selvfølgelig ud fra, at det bliver gennemført med respekt for de enkelte arbejdspladser, der skal være med til at tage imod de her mennesker.
- At man har respekt over for normeringsaftaler og så videre, siger fagbossen.
Forslaget er en del af et samlet kontanthjælpsreform fra S og SF, skriver Berlingske søndag. Partierne vil lade kontanthjælpsmodtagere gå til hånde i det offentlige allerede efter en måneds ledighed.
Modellen kendes allerede i for eksempel Aalborg, hvor kontanthjælpsmodtagere klipper hæk og slår græs for kommunens pensionister.
- Alle skal gerne kunne se en vindermodel i det her. Jeg helt tryg ved, at de forskellige parter på arbejdsmarkedet vil blive inviteret med til at diskutere, hvordan det kan gennemføres. Det er en teknikalitet efter min opfattelse, tilføjer han.
Også LO-formand Harald Børsting tager positivt imod forslaget om at tvinge kontanthjælpsmodtagerne til at arbejde for pengene.
- Det er godt at skubbe kontanthjælpsmodtagerne i gang med det samme og sikre sig, at de er villige til at yde en indsats på arbejdsmarkedet.
- Og det er især godt, hvis de kan være med til at udvide den eksisterende service ude i kommunerne, siger Harald Børsting til Berlingske.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde