400 Lindø-ansatte kan se frem til at få en fyreseddel i hånden den 13. april, oplyser værftsdirektør Steen Schougaard til TV2/FYN.
Ifølge lovgivningen om massefyringer skal ledelsen indkalde til forhandlinger, inden fyresedlerne deles ud. Men som det ser ud nu, vil 380 timelønnede og 20 funktionærer blive fyret den 13. april.
- De næste to uger skal bruges på forhandlinger om, hvorvidt det er muligt at nedbringe antallet af fyringer, og det synes svært at mindske antallet, når vi nu er under afvikling, siger direktør Steen Schougaard.
De ansatte blev orienteret om de kommende fyringer tirsdag på et 10 minutter langt møde på værftet. Ifølge direktøren kan dagens udmelding heller ikke være overraskende.
- Når det sidste skib er sejlet, er der ikke flere ansatte på Lindø. Alle medarbejdere vil modtage en fyreseddel før eller siden, slutter Steen Schougaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker