EU skal lempe de stramme regler, så 40.000 indere kan få adgang til det europæiske arbejdsmarked. Det er et krav fra Indien i forhandlinger med EU-Kommissionen om en frihandelsaftale.
EU vil have Indien til at respektere de europæiske patenter og stoppe med at kopiere medicin, der sælges billigt til Afrika. Det er ifølge Ugebrevet A4 første gang, at EU overvejer at åbne for den del af tjenesteydelserne, der handler om arbejdstageres ophold i Europa.
Sagen bekymrer fagbevægelsen. Fagforbundene 3F og HK frygter, at en sådan frihandelsaftale kan føre social dumping med sig i form af løntrykkeri.
- Udenrigsministeriet siger godt nok, at de kommer til at arbejde i overensstemmelse med de danske vilkår.
- Men problemet er, at vi ikke kan sikre os, at de gør det, hvis de kommer her som selvstændige, siger næstformand i 3F Johnny Skovengaard til Ugebrevet A4.
De to fagforeninger giver udtryk for deres bekymring i et brev til Folketingets Europaudvalg.
- Frygten er, at de (inderne, red.) vil forsøge at omgå de danske vilkår, at de kommer til at arbejde på en sådan måde, at vi kan få noget, der ligner de polske løntrykkere, tilføjer Johnny Skovengaard.
EU-Kommissionen afviser at åbne for fuldstændig fri adgang til det indre marked for billig, indisk arbejdskraft. Men da kravet fra Indien ifølge A4 er ultimativt, fortsætter forhandlingerne om detaljerne alligevel.
Indien er nemlig blevet så stor en økonomi, at Europa ikke kan ignorere indernes krav, hvis EU vil have en bid af det indiske marked. Med over en milliard borgere udgør Indien én af verdens største økonomier.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker