43 millioner kroner til at indfri Femern-potentiale
Konsortium bag erhvervsfyrtårn på det sydlige Sjælland og Lolland-Falster vil udnytte Femern-byggeriet til at bygge et lærings- og videnscenter, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bidrager med 43 millioner kroner til. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Konsortium vil udnytte Femern-byggeriet til at løfte hele den sydlige del af regionen og bygge et lærings- og videnscenter i Rødby.
Denny Michael JakobsenDennyMichael Jakobsen
OffentliggjortSidst opdateret
ERHVERV Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilget i alt 595 millioner kroner til otte erhvervsfyrtårne i Danmark.
Et af dem tager udgangspunkt i Femern-forbindelsen, som giver Sjælland og Lolland-Falster en unik mulighed for at skabe en førerposition i Europa inden for store, grønne infrastrukturprojekter.
Den kommende Femern-transportkorridor skal være løftestang for at tiltrække flere virksomheder og flere turister til landsdelen, så der skabes vedvarende vækst, arbejdspladser og eksport.
Sådan lyder visionen bag det sjællandske erhvervsfyrtårn Fyrtårn Femern, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har besluttet at støtte med 43,2 millioner kroner fra React-EU-midlerne, som er målrettet en grøn og digital genstart efter Covid-19-pandemien. Pengene udmøntes som opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams.
Bag fyrtårnsprojektet står et bredt konsortium med Erhvervshus Sjælland i spidsen og Business Lolland-Falster, Celf og Femern Belt Development som centrale aktører.
Annonce
Turismen skal udvikles
Fyrtårnskonsortiet bruger Femern-byggeriet som afsæt for et nyt videns- og læringscenter for grønt byggeri. Centret skal ligge i Rødby tæt på den enorme tunnel-elementfabrik på en million kvadratmeter.
Mikkel Wesselhoff, direktør, Business Lolland-Falster, spår centret en førerposition i Europa.
- Femern-byggeriet er et af de største anlægsprojekter i Europa nogensinde. Det er første gang, der anlægges en sænketunnel på 18 kilometer. Det giver os en helt unik viden om grønne mega-infrastrukturprojekter, og byggeriets meget store anlægsopgaver skaber samtidig en kolossal efterspørgsel på både underleverandører og arbejdskraft, siger han.
Mads Váczy Kragh, direktør i Erhvervshus Sjælland, peger også på kæmpebyggeriet som vækstdriver.
- Femern-fyrtårnet kommer til at accelerere udviklingen i hele Region Sjælland. Med midlerne startes en indsats, der skal sikre, at vi udnytter potentialet og skaber en varig forandring inden for en lang række områder. Det gælder både bygge- og anlægsbranchen med et nyt videns- og læringscenter, hvor DTU spiller en central rolle, men i høj grad også det store potentiale, der ligger inden for turisme og erhvervsudvikling i hele Sjællands-geografien, siger Mads Váczy Kragh.
Erhvervshus Sjælland står i spidsen for et bredt konsortium, der bl.a. involverer Business Lolland-Falster, RUC, DTU, Femern Belt Development og Teknologisk Institut Erhvervshuset er ansøger for hovedaktiviteterne, der bl.a. angår opbygning af et videns- og læringscenter i Rødby, fastholdelse af tunnelelementfabrikken, udvikling af erhvervsliv og turisme og samarbejde i Femern-regionen. Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster (CELF) er ansøger på de hovedaktiviteter, der bl.a. angår opkvalificering, rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, innovation og digitalisering.
Vedvarende vækst
Fyrtårnskonsortiet vil også udnytte transportkorridoren til at skabe vedvarende vækst, arbejdspladser og eksport på Sjælland og øerne. Det skal ske gennem en række aktiviteter, der gør det mere attraktivt for virksomheder at etablere og internationalisere sig i området.
Samtidig skal der udvikles flere attraktive turismeprodukter i området. De mange aktiviteter stiller krav om kvalificeret arbejdskraft, og derfor rummer fyrtårnsprojektet også indsatser for at rekruttere og kvalificere arbejdskraft.
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole