50+ vinder kampen om jobbene
Foto: BORBERG THOMAS
BORBERG THOMAS
De ældre og erfarne medarbejdere bliver hængende længere på arbejdsmarkedet.
Danskere over 50 år tegner sig ifølge Jyllands-Posten for langt størstedelen af beskæftigelsesfremgangen siden slutningen af 2012. Det viser en analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Beskæftigelsen for personer over 50 år steg sidste år med 16.000, mens 8000 flere 20- til 29-årige er kommet i job. I samme periode faldt beskæftigelsen for personer i 30'erne, mens gruppen af 40- til 49-årige stod i stampe på arbejdsmarkedet, viser analysen. Mens en del af udviklingen skyldes, at der kommet flere ældre danskere, så kommer en stor del af det grå gulds fremgang fra, at de bliver hængende længere på arbejdsmarkedet, viser analysen.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) forklarer tallene med, at de senere års reformer af førtidspension, dagpenge, kontanthjælp, efterløn og fleksjob nu begynder at virke.
Beskæftigelsesfrekvensen, som måler, hvor stor en andel af en befolkningsgruppe der er i arbejde, steg blandt danskere over 50 år, mens den blandt de 30-39-årige var uændret, viser analysen. De unge under 30 år var i mindre grad i arbejde, fordi mange har valgt at gå tilbage til studierne, vurderer ministeriet.
Tendensen forstærkes af, at mange virksomheder i dag ofte vælger de ældre og erfarne medarbejdere frem for de unge og uprøvede, mener Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.
- Der en kamp om jobbene blandt de helt unge og de ældre. De ældre er ret efterspurgte af arbejdsgiverne, fordi de har så stor erfaring, de er dygtige, har meget rutine og lavt fravær, siger Flemming Ibsen til avisen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde