Dansk erhvervsliv er hårdt ramt af konkurser, og et stigende antal virksomheder må lade livet. Det viser en konkursanalyse fra kredit- og analysevirksomheden Experian.
Ifølge undersøgelsen gik i alt 533 danske virksomheder konkurs i sidste måned. I forhold til februar sidste år er det en stigning på hele 16 procent. Her måtte 460 virksomheder dreje nøglen om.
Set over en periode på et år går gennemsnitligt 500 virksomheder i Danmark konkurs hver måned. For to år siden var tallet helt nede omkring 200, viser konkursanalysen.
- Gennemsnitligt er omkring 500 virksomheder hver måned gået konkurs de seneste 12 måneder, hvilket er markant over niveauet for to år siden, siger senioranalytiker i Experian, Søren Overgaard Madsen om udviklingen.
Det seneste år er det primært de større brancher som landbrug, fiskeri og pengeinstitutter, der er blevet ramt.
Til gengæld var februar i år god ved landbruget, da antallet af konkurser faldt fra otte til fem i forhold til samme måned sidste år.
Hvis man kigger på danmarkskortet har februar været hårdest ved Lolland-Falster og Færøerne, mens Nordjylland, Fyn, Midt- og Vestjylland har oplevet færre lukkede virksomheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet