550 skraldemænd nedlægger arbejdet i Københavnsområdet
Skraldemænd mener, at Amager Ressourcecenter er løbet fra aftale og nedlægger arbejdet.
550 skraldemænd i København og på Amager har nedlagt arbejdet, skriver Fagbladet 3F.
Der er ifølge skraldemændene tale om en konflikt om en aftale med Amager Ressourcecenter (ARC), som ifølge skraldemændene er blevet brudt.
- ARC er løbet fra en aftale, og det handler ikke om løn, men om de arbejdsvilkår, som skraldemændene skal arbejde under i det fælleskommunale selskab, siger Mike Stirling, der er afdelingssekretær i 3F Kastrup, til Fagbladet 3F.
ARC bekræfter til Fagbladet 3F, at skraldemændene har nedlagt arbejdet. Chef for affaldsindsamling hos ARC Helena Hasselsteen fortæller Fagbladet 3F, at der er uenighed om arbejdstiden fra 1. september.
- Der er ikke uenighed om løn eller arbejdsvilkår i øvrigt. ARC har inddraget KL og lader nu det arbejdsretlige system gøre sit arbejde, siger hun til fagbladet.
De pågældende skraldemænd afhenter ifølge Fagbladet 3F skrald i store dele af København, på Frederiksberg og på Amager.
Helt præcist er det i Københavns Indre By, Christianshavn, Tårnby, Dragør, resten af Amager, Vesterbro, Østerbro, Nørrebro, Nordvestkvarteret, Valby, Brønshøj, Husum og Frederiksberg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned