De knokler videre på arbejdsmarkedet, som politikerne siger, de skal. Alligevel har 50.000 beskæftigede danskere på 65 år og derover ingen mulighed for at forsikre sig mod arbejdsløshed. Det skriver Ugebrevet A4.
Det var lidt af et chok, da den nu 66-årige klejnsmed Gunnar Andersen sidste år fik et brev fra sin a-kasse om, at da han var blevet 65 år, så var han blevet slettet af medlemslisten og havde mistet sin ret til understøttelse, hvis han skulle gå hen og blive arbejdsløs.
Ikke, at risikoen for ledighed var overhængende, for han har i 40 år været en stabil arbejdskraft med nul sygedage i den samme virksomhed i Randers, Jeld-Wen, tidligere Hansen Door, som fremstiller stålkarme.
Det var bare ikke lige den afslutning, han havde ventet på et langvarigt forhold, som han indledte ved at melde sig ind i a-kassen 50 år tidligere.
- Jeg havde aldrig forestillet mig, at sådan noget kunne ske. At man bare får et brev om, at man er smidt ud af a-kassen, siger Gunnar Andersen, som har tænkt fortsætte med at arbejde, indtil nogen smider ham ud.
Formanden for AK-Samvirke, Morten Kaspersen, kan godt se, at der ligger et problem i, at folkepension og en eventuel arbejdsløshedsunderstøttelse kolliderer. Han mener, der er behov for et udredningsarbejde, der belyser de problemer, der kunne være i at give de over 65-årige ret til medlemskab af en a-kasse.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde