Af Margit Olsen og Ritzau
Når de ventende togpassagerer på DSBs stationer, blandt andet i Nykøbing, i fremtiden får lyst til en kop kaffe eller en avis til togturen, må de gå i 7-eleven.
DSBs kiosker bliver en uddøende race de kommende år, hvor 7-eleven rykker ind i 80 ud af 94 DSBs kiosker, der i dag hedder Kort & Godt-butikker.
I Nykøbing vil ændringerne betyde nyt design i butikken, et udvidet varesortiment og formodentligt udvidede åbningstider, bekræfter DSB over for Folketidende.dk fredag..
Det er resultatet af en aftale, som DSB og selskabet bag 7-eleven i Danmark, Reitan Servicehandel, indgik fredag.
- Det er klart en offensiv satsning fra vores side. Reitan investerer omkring 100 millioner kroner i vores butikker, og kunderne vil opleve nyt sortiment på hylderne og moderne indretning samt længere åbningstider visse steder, siger kommerciel direktør i DSB, Mogens Jønck, i en pressemeddelelse.
Han siger, at aftalen blandt andet er en konsekvens af den dårlige økonomi i DSB's kiosker.
Aftalen, som i første omgang er en hensigtserklæring, er ifølge DSB den største master-franchiseaftale i Danmark i nyere tid.
7-Eleven stiller koncept, indretning og markedsføring til rådighed, mens DSB fortsat vil stå for den daglige drift og ledelse af butikkerne. De ansatte i Kort & Godt butikkerne må skifte DSB-uniformen ud med 7-elevens uniform, men de vil stadig være ansat hos DSBs datterselskab Kort & Godt. De resterende 14 DSB-kiosker fortsætter indtil videre som hidtil.
Hos Reitan har man længe haft et godt øje til DSB kioskerne.
- Med dette samarbejde kan DSB fokusere på det, de er bedst til, mens vi med vores stærke kompetencer inden for convenience kan gøre det, vi er bedst til, nemlig at servicere forbrugerne på farten, siger administrerende direktør Jesper Østergaard, Reitan Servicehandel Danmark, ifølge en pressemeddelelse.
Aftalen løber i første omgang til 2014.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker