Aalborg Lufthavn melder klar som vært for første grønne flyrute
De kommende uger fyldes der fossilfrit flybrændstof på Norwegians fly mellem Aalborg og København. Det var budskabet ved et pressemøde i Aalborg Lufthavn torsdag formiddag med blandt andre Norwegians koncernchef Geir Karlsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Norwegian og Aalborg Lufthavn vil vise, at man er klar til at gå i luften med grøn indenrigsrute i 2025.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den første grønne indenrigsrute skal gå på vingerne i 2025, fremgår det af regeringsgrundlaget.
Hvis det står til Aalborg Lufthavn - landets tredjestørste - skal det meget gerne være ruten mellem Aalborg og København.
Det siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen.
- Jeg kæmper hårdt for, at Aalborg Lufthavn skal have den første grønne rute, fordi vi i dag har den mest trafikerede indenrigsrute - Aalborg-København. Så alt andet lige vil det give den største klimaeffekt, siger han.
Norwegian flyver på ruten mellem Aalborg og København, og her deler man ambitionen om at flyve grønt på ruten.
Annonce
Som det er nu, er flyene kun godkendt til at kunne tage op til 50 procent fossilfrit brændstof.
Men for at bevise at man er klar til den grønne udfordring, har Norwegian indkøbt 140 ton fossilfrit brændstof svarende til brændstofforbruget på 100 flyvninger på ruten.
Landets mest trafikerede indenrigsrute mellem Aalborg og København vil være oplagt som den første grønne indenrigsrute, mener lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Det fossilfrie brændstof, der fremstilles af bioaffald, vil de kommende uger blive hældt i flytankene og reducere CO2-udledningen med op til 80 procent.
Det viser, at infrastrukturen allerede er på plads til at kunne sende fly med grønt brændstof på vingerne, lyder det i en udtalelse fra koncernchef i Norwegian Geir Karlsen.
Den begrænsende faktor er ifølge koncernchefen produktionen af det fossilfrie brændstof, som bør speedes op.
- For at det her skal blive virkelighed i 2025, så må tilgængeligheden til fossilfri flybrændstoffer øges markant. I dag findes fossilfrit flybrændstof kun i meget begrænsede mængder, siger Geir Karlsen.
Nordjyske kræfter arbejder også på at etablere en lokal produktion af grønt flybrændstof, lyder det fra Niels Hemmingsen.
Han henviser til, at der er "et par projekter på bedding" om grønt flybrændstof produceret ved hjælp af Power-to-X-teknologi.
Det grønne flybrændstof vil - set med lufthavnsdirektørens briller - blive en game changer, når det gælder CO2-udledninger.
Det vil også gøre, at folk får et andet syn på flyvning, spår han.
Annonce
- Der er også en forbrugerdimension i det. Jeg er overbevist om, at det her vil være med til at overbevise folk om, at det at flyve faktisk er o.k., siger Niels Hemmingsen.
Det er regeringens mål, at al indenrigsflyvning skal være grøn senest i 2030.
Det er planen at indføre en flyafgift på omkring 100 kroner per passager, som blandt andet skal være med til at finansiere den grønne flyrute i 2025.
Seneste artikler
Politiet efterlyser: Har du set Ejner?
Udlejer vil sælge til nedrivning
To kommuner topper: River huse ned
Storbritanniens premierminister trækker sig
NFH udvalgt til Champions League: - Jeg har nærmest gåsehud
Mest læste artikler
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Bordelkontrol førte til anholdelse af 30-årig kvinde
Brand i Nykøbing: Naboer hjalp til fra begge sider af hækken
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel
Inviterer alle til genåbning af smadret havn