Adidas er endegyldigt færdige med Ye
Adidas har hovedkvarter i Tyskland og er opkaldt efter selskabets stifter, Adi Dassler. (Arkivfoto). Foto: Helen Reid/Reuters
Der er ikke nogen Yeezy-sko tilbage på Adidas' lager. Dermed er et problemfyldt og gyldent samarbejde slut.
Sports- og skotøjskoncernen Adidas kan i dag endegyldigt lukke bogen om samarbejdet med rapperen Kanye West, der nu bare kalder sig Ye.
Det fortæller finansdirektør Harm Ohlmeyer, i forbindelse med at Adidas har offentliggjort regnskabet for 2024.
- Der er ikke en eneste Yeezy-sko tilbage. De er alle blevet solgt, og vi har endegyldigt lagt den episode bag os, siger Ohlmeyer ifølge Reuters.
Samarbejdet om Yeezy-kollektionen begyndte tilbage i 2015 og har været yderst lukrativt for den tyske koncern, der foruden sko også har solgt T-shirts, jakker og bukser, som Kanye West har designet.
Men i kølvandet på en række antisemitiske fra Kanye West besluttede Adidas sig for at rive kontrakten i stykker i oktober 2022.
Særligt i USA har det kostet på omsætningen, og salget i Nordamerika faldt med to procent sidste år af samme årsag.
Adidas har besluttet at donere 260 millioner euro til velgørenhed. Det er halvdelen af overskuddet af salget af restlageret af Yeezy-varer.
Det tyske selskab omsatte sidste år for 23,7 milliarder euro, hvilket er en forbedring på 11 procent sammenlignet med året forinden.
Resultatet efter skat steg fra minus 58 millioner euro til et plus på 832 millioner euro.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned