Finanstilsynet advarer investorer mod at sælge nye Amagerbank-aktier, som endnu ikke er tildelt efter udløbet af bankens tegningsperiode.
Advarslen kommer, fordi investorerne risikerer at komme til at overtræde forbuddet mod short-selling i danske bankaktier.
- Investorerne skal være opmærksomme på, at de nye aktier endnu ikke er tildelt, og så længe det ikke er sket, ved investorerne reelt ikke, om de kan disponere over aktierne, siger Hanne Råe Larsen fra Finanstilsynets Børskontor i en pressemeddelelse.
Finanstilsynet blev fredag opmærksom på, at der tilbydes handel med de nye Amagerbank-aktier, selv om de ikke endnu ikke er tildelt efter tegningsperiodens udløb.
Short selling er en form for kortsigtet spekulation i et forventet kursfald. Typisk låner en investor en aktiebeholdning i en uge mod at betale et beløb til ejeren.
Investoren sælger så aktierne og køber dem først tilbage efter en uge, når de forhåbentligt er blevet billigere. Derefter afleveres aktierne tilbage til den oprindelige ejer.
Torsdag kom Amagerbanken i hus med en aktieudvidelse, der skaffede banken små 900 millioner kroner. Det er 150 millioner kroner mere end statens selskab har krævet i ekstra polstring af Amagerbanken for at stille en livsnødvendig statsgaranti.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde