Advokater mærker den økonomiske krise som alle andre brancher. Det viser en undersøgelse brancheforeningen Danske Advokater har foretaget blandt sine medlemsvirksomheder.
40 procent - svarende til fire ud af ti virksomheder - melder om faldende omsætning som en direkte følge af den økonomiske krise, mens 44 procent ikke venter nedgang i omsætningen. 13 procent af de adspurgte virksomheder venter stigende omsætning som følge af krisen.
- Tallene er interessante, fordi vi for første gang i Danmark via en medlemsundersøgelse kan dokumentere, at advokatvirksomheder ikke er anderledes end andre virksomheder, siger administrerende direktør i Danske Advokater Paul Mollerup i en pressemeddelelse.
Finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise har betydet færre ansatte på advokatkontorerne. Omkring hver sjette virksomhed har færre advokater og advokatfuldmægtige ansat i første halvår af 2009 end før krisen.
Danske Advokater tæller 650 medlemsvirksomheder - 135 har deltaget i undersøgelsen.
Samtidig viser undersøgelsen, at krisen har skabt helt nye mønstre for, hvad det er advokaternes kunder efterspørger.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker