Advokater skal nu undersøge, hvordan det kunne gå så galt i Løkken Sparekassen. De sunde dele i det lille lokale pengeinstitut blev i marts opkøbt af Nordjyske Bank - mens de usunde og tabsgivende dele blev indlemmet i det statslige selskab Finansiel Stabilitet.
Bestyrelsesformand i Løkken Sparekasse Ole Jørgensen siger, at det er vigtigt at få belyst sparekassens tab. Der er foretaget nedskrivninger for 800 millioner kroner på et samlet udlån på 1,4 milliarder.
- Samtidig ønsker vi at få belyst, om nogen har handlet på en måde, som er ansvarspådragende, siger han i en kommentar.
Det er bestyrelsen og Finansiel Stabilitet der i fællesskab har besluttet at sparekassen skal undersøges.
Advokaterne skal lave en redegørelse, som kan danne grundlag for bestyrelsens vurdering af, om der er grund til at gøre et retligt ansvar gældende over for bankens tidligere bestyrelse og direktion, revisorer eller andre personer.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker