Ældre er ledige fordi efterlønnen venter

Erhvervsorganisationen DI kan ikke genkende LO's tal om, at de 55-59 årige hænger fast i langtidsledighed. Det siger chefkonsulent i DI, Thomas Qvortrup Christensen.

- Den højere ledighed blandt de 55-59 årige skyldes ikke, at de har svært ved at finde arbejde. Vores tal viser, at ledigheden blandt dem, der er tilmeldt efterlønsordningen er markant højere end blandt de ældre, der ikke er tilmeldt ordningen.

- Det er derfor ikke et argument for at bevare efterlønnen - tværtimod. Alt tyder på, at hvis efterlønnen blev afskaffet ville de ældre i stedet have fundet sig et arbejde, siger Thomas Qvortrup Christensen.

LO vil bevare efterlønnen. Ifølge LO er i alt 45,6 procent i de yngre aldersgrupper fortsat ledige seks måneder efter, at de blev arbejdsløse, mens tallet for de 55-59-årige er 10 procentpoint højere - 55,6 procent.

Under den historiske optur på arbejdsmarkedet - fra 2005 til den økonomiske krise for alvor tog fat i 2009 - lykkedes det ellers stort set at eliminere forskellene mellem de 55-59-årige og deres yngre kolleger.

- Det viser, at arbejdsgiverne ikke er gode nok til at udnytte disse gruppers erfaring og ekspertise, siger Lizette Risgaard, som er næstformand i LO.

Hun mener desuden, at de nye tal er en af grundene til at fastholde efterlønnen, fordi den giver folk mulighed for at trække sig værdigt tilbage.

Når efterlønnen er en mulighed, bliver den også brugt. Det illustreres af tal fra regeringens økonomiske 2020-plan: I modsætning til Danmark, har eksempelvis Norge og Sverige ikke efterløn.

Derfor er 60 procent af de 60-64 årige i beskæftigelse, mens det kun er 37 procent af de 60-64 årige, der er i beskæftigelse i Danmark.

- Hvis en lige så stor andel af de 60-64-årige var i beskæftigelse som i Sverige og Norge, ville den samlede beskæftigelse i Danmark alt andet lige være cirka 80-90.000 personer højere end i dag, skriver økonomerne i Finansministeriet.

/ritzau/