Den detroniserede tidligere Parken-bestyrelsesformand, Flemming Østergaards, plan om at bruge sin mangeårige ven og forretningspartner Aldo Petersen og dennes amerikanske netværk i sit comebackforsøg er ifølge dagbladet Børsens oplysninger bremset.
Det er pensionskassen Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), der har valgt at trække i håndbremsen og bakke ud af de indledte forhandlinger med Aldo Petersens og amerikaneren Neil Persh, som indtil for nylig arbejdede på at sikre Don Ø en nøglerolle i forbindelse med LD's mulige salg af en 30 procents aktiepost i Parken.
Ifølge avisens kilder er det Børsens interesse for processen, der er årsagen til, at LD nu stiller drøftelserne i bero. Dermed er Flemming Østergaards comebackforsøg indtil videre slået fejl.
- LD vil ikke være med til en proces, hvor en af parterne går til pressen, og hvor Flemming Østergaard kommer til at spille den omtalte rolle. Al den virak har umiddelbart fået LD til at afbryde drøftelserne med Flemming Østergaards lejr, siger en kilde med kendskab til processen, hvis identitet er Børsen bekendt.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra LD's direktør, Carsten Koch, eller Flemming Østergaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker