Afviklings-selskab har tabt 4,6 mia. kr.
Det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet får milliardtab på opkøb af nødlidende banker.
Det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet har indtil videre tabt 4,6 milliarder kroner i år på nødlidende banker. Selskabet har dog penge nok at tære på, idet overskuddet for første halvår er 5,6 mia. kr., hvilket svarer til selskabets egenkapital, skriver RB-Børsen.
Tabene fordeler sig med tab i EBH Bank på 2,5 milliarder kroner, tab i den tidligere Gudme Raaschou Bank på 1,4 milliarder kroner, tab i Løkken Sparebank på 500 millioner kroner og tab i Fionia Bank på 200 millioner kroner i første halvår.
Finansiel Stabilitets indtægter stammer fra banksektoren i Danmark, der skal dække de første 10 milliarder kroner af tab på nødlidende banker, mens de næste 15 milliarder kroner skal tages fra provisionsbetalingen til Finansiel Stabilitet, der vil blive indbetalt frem til 30. september 2010.
Det statslige selskabs balance er siden oktober 2008 vokset i takt med, at selskabet har overtaget nødlidende banker. Ved udgangen af første halvår udgjorde den 49 milliarder kroner, hvoraf de 33 milliarder kroner kan henføres til Fionia Bank.
Det er formålet, at der skal ske en løbende afvikling af de aktiviteter, som Finansiel Stabilitet overtager.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned