Fredagens naturkatastrofer har skyllet ikke bare Japan, men også de europæiske forsikringsselskaber helt omkuld.
Forsikringsselskaberne har indtaget en bundplads i de europæiske aktier. Men de tre store europæiske aktieindeks ligger alle med fald. Det skyldes i høj grad jordskælvet og den efterfølgende tsunami i Japan fredag morgen dansk tid.
- Jordskælvet og tsunamien i Japan har overskygget alt andet. Der er en række faktorer, som sikrer, at modviljen forbliver et centralt tema, og begivenhederne i Japan er selvfølgelig en utilsigtet og uheldig del af det.
Det fortæller direktør Ioan Smith fra Knight Capital Europe til Bloomberg News.
Tyske Munich Re, der er verdens største forsikringsselskab, falder således 4,8 procent til 111,1 euro, mens Storbritanniens største selskab, Aviva, taber 1,2 procent til 455,5 pence.
Forsikringsselskaberne dækker dog stadig.
Organisationen Forsikring & Pension oplyser, at danskere, der er kommet til skade i forbindelse med tsunamien i Stillehavet, eller befinder sig i områder, der evakueres, kan få nogle af omkostningerne til behandling og transport dækket af forsikringen.
De berørte danskere skal blot melde skaderne til deres forsikringsselskab.
Selskaberne kan også kontaktes, hvis danskere opholder sig i nærheden af det ramte område og har mistet kontakten til deres pårørende
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker