Prisen på Amagerbankens aktier dykkede kraftigt fredag. Sidst på formiddagen lå aktiekursen mere end 30 procent lavere end slutkursen torsdag. Og allerede torsdag var bankens aktier ude i et pænt fald.
Det store pres på Amagerbankens kurs er opstået, efter at ratingselskabet Moody's forleden satte banken ned i rating. Dermed ligger Amagerbanken lavere end Roskilde Bank gjorde, før denne banks kollaps.
Fredag er Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), i dagbladet Børsen citeret for bekymringer om, hvordan det vil ramme København og københavnerne, hvis Amagerbanken ender med at kollapse.
En aktie i Amagerbanken faldt fredag fra omkring 60 kroner til omkring 40 kroner i pris. Ved årsskiftet var prisen på aktien dog helt nede omkring de 20 kroner som følge af bekymring for bankens overlevelse under finanskrisen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned