Trods gældskrise og nervøsitet vendte optimismen tirsdag tilbage på Københavns Fondsbørs. Aktiehandlen sluttede med den største stigning i mere end et år.
C20-indekset over de mest omsatte aktier sluttede med et plus på 4,1 procent i indeks 355,5. Topscorer blev vindmølleproducenten Vestas, som lukkede med en stigning på 7,2 procent, så aktien nu står i 92 kroner.
FLSmidth fulgte efter med en stigning på 6,9 procent til kurs 292,10, og Danske Bank-aktien steg ligeledes 6,9 procent til 75,90 kroner.
Investeringslysten i København blev stimuleret af, at børshandlen i USA åbnede med kursstigninger. Ved dansk lukketid lå de amerikanske aktier mere end to procent oppe.
Trods dagens stigninger er de danske aktier stadig langt nede, og tirsdagens aktivitet skal ses i det lys, forklarer afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans.
- For at det kan holde, skal vi have noget konkret på bordet om gældskrisen og ikke bare rygter. Det skal helst være i denne uge, ellers går det sydpå igen, siger Ole Kjær Jensen.
Man skal tilbage til 10. maj 2010 for at finde en højere omsætning på fondsbørsen. Den dag hoppede C20 i vejret med hele 6,4 procent.
Også de europæiske aktier var i hopla. Stigningen på de europæiske aktiemarkeder var den største på en enkelt dag i 16 måneder.
I Paris steg det toneangivende CAC-40 indeks med 5,74 procent. I London steg FTSE-100 indekset 4 procent, og i Tyskland lå stigningen i aktiekurserne på 5,29 procent.
Også i Madrid og Milano var der fest. Her steg aktierne med henholdsvis 4,03 procent og 4,9 procent.
I Stockholm lukkede handlen på børsen med en stigning på 5,7 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde