De danske investorer blev mandag ramt af markante tab. På børsen i København svandt værdierne af alle de største selskaber efter skuffende tal fra det amerikanske arbejdsmarked.
Det københavnske hovedindeks, C20, lukkede 3,0 procent lavere i niveauet 341,2.
- Den negative stemning har grobund i både de skuffende amerikanske arbejdsmarkedstal i fredags og i et tysk delstatsvalg i weekenden, som var en stor lussing til Angela Merkels CDU-parti.
Det forklarer aktierådgiver hos Nordea Jesper Bamberger.
Blandt bundskraberne på det danske marked var rederiet D/S Norden, landets største pengeinstitut, Danske Bank, og industrivirksomheden FLSmidth, som alle mistede over 5 procent af markedsværdien.
Det var ventet, at det danske marked ville falde, da det ikke nåede at reagere på de skuffende amerikanske arbejdsmarkedstal, som blev udsendt sent i fredagens handelssession.
Weekendens delstatsvalg i Tyskland har dog også spillet ind på faldet, mener Nordea.
- Årsagen til, at et tysk delstatsvalg overhovedet kan påvirke markederne, er, at CDU har ført kampagne på Merkels håndtering af gældskrisen, påpeger Jesper Bamberger.
- Og investorerne tolker valgresultatet således, at Tyskland kan få svært ved at støtte op under redningen af PIIGS-landene, tilføjer han.
PIIGS er en fællesbetegnelse for de gældsplagede eurolande Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde