Aktier i super nytårshumør

Der var grønne pile op hele vejen rundt på de toneangivende danske aktier i C20-indekset. På første handelsdag på Københavns Fondsbørs i det nye år stiger de 3,31 procent til indeks 347,85. Det er den største enkeltvise stigning i et halvt år.

Biotekselskabet Genmab er dagens højdespringer med en stigning på hele 11,3 procent.

Den optimistiske stemning præger også aktiemarkederne i resten af Europa og USA.

Optimismen skyldes bl.a. nyheden om, at Kinas industriproduktion viser den største fremgang i fem år.

Også nye tal for den amerikanske økonomi, hvor fremstillingssektoren viser fremgang, er godt for humøret på aktiebørserne.

/ritzau/

De danske aktier i det toneangivende C20-indeks steg 3,31 procent til indeks 347,85 på årets første handelsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret