Efter en særdeles begivenhedsrig børsdag endte det danske aktieindeks C20 onsdag i et lille minus på 0,28 procent i kurs 369,24.
C20 startede ellers dagen lovende med et hop på cirka tre procent, men var allerede ved middagstid faldet tilbage til omkring nul.
Kun et af de mange regnskabsaktuelle selskaber, Carlsberg, sluttede dagen i plus. Carlsberg endte dagen med en stigning på 3,1 procent, hvilket samtidig var dagens største stigning i C20-indekset.
De tre øvrige selskaber, der fremlagde kvartalsregnskaber onsdag, A.P. Møller, Vestas og Tryg, måtte alle konstatere, at investorerne kvitterede ved at vende tommelfingrene nedad.
De tre selskaber endte med minusser på henholdsvis 1,6, 2,8 og 2,1 procent. Tryg's kvartalsregnskab blev dog først offentliggjort, da børsen lukkede.
Vestas-aktien endte i kurs 79,95 og har nu tabt mere end halvdelen af sin værdi i løbet af 2011.
Dagens største fald stod Danske Bank for med en tilbagegang på 5,4 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde