Aktierne på Københavns Fondsbørs steg efter, det amerikanske senat har sagt "ja" til finansiel redningsplan. Men glæden varede kort.
Aktierne i det toneangivende C20-indeks på Københavns Fondsbørs lå i et lille plus fra morgenstunden, efter at Senatet i USA har godkendt en finansiel redningsplan til nødlidende banker. Men glæden varede kort, og efter blot en halv times handel var tilliden til aktierne vendt til et minus.
- Efter senatets ja til redningspakken afventer investorerne nu afstemningen i Repræsentanternes Hus, men også om redningspakken er effektiv nok, siger aktiehandler Michael Lyngsø fra Jyske Bank over for RB-Børsen.
Og faldet i aktiekursen var ventet blandt analytikerne.
- Repræsentanternes Hus kan sige nej. Så det vil forsat være et usikkert og nervøst marked drevet af psykologi. Og det vil være et marked, hvor der vil være ekstremt meget fokus på udmeldinger fra amerikanske politikere. Det er dem, der har bolden i øjeblikket, siger Claus Paaske Larsen, chefrådgiver i Nordea.
I eftermiddag er der rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB). Økonomerne forventer ikke en rentenedsættelse i forlængelse af mødet - den kommer først senere i år.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie