I en tid, hvor askeskyer og økonomisk krise gør det svært at være flyselskab, er der trøst at hente for SAS.
Selskabet har fået stor opbakning fra investorer til den aktieudvidelse, der skal poste fem milliarder svenske kroner i selskabets slunkne pengekasse.
- I disse meget udfordrende tider for luftfartsindustrien er vi taknemmelige for den fortsatte støtte fra de nuværende aktieindehavere samt interessen fra nye investorer, siger koncernchef i SAS Mats Jansson i en pressemeddelelse.
En foreløbig opgørelse viser, at SAS' emission, der sluttede den 29 april, blev overtegnet med ca. 38 procent, oplyser selskabet.
Det ser ud til, at 98,2 procent af de udbudte aktier blev tegnet med baggrund i tegningsretter fra nuværende aktionærer, og 39,8 procent blev tegnet uden tegningsretter.
Regeringerne i Danmark, Norge og Sverige havde på forhånd givet tilsagn om at deltage i aktieudvidelsen.
Den danske stat ejer cirka 14,3 procent i SAS, og derfor lyder regningen på 525 millioner kroner for Danmark.
Den endelige opgørelse bliver offentliggjort omkring den 5. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker