I Dansk Aktionærforening har Amagerbankens krak rejst en række spørgsmål, man nu kræver svar på.
Særligt retter foreningen fokus mod de to statslige instanser Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet.
Begge har de holdt øje med bankens økonomi, alligevel måtte den søndag melde om behovet for milliardnedskrivninger og lade sig overtage af netop skraldespandsselskabet Finansiel Stabilitet.
- Det rejser en masse interessante spørgsmål om Finanstilsynet og Finansiel Stabilitets rolle i denne sag. Hvor meget vidste de om patientens tilstand, spørger direktør i Dansk Aktionærforening, Charlotte Lindholm.
- Det er afgørende i en vurdering af, hvor velinformeret aktionærerne har været, da skulle skyde penge i banken. De skal forklare, hvad de vidste, og hvad de spurgte ind til, fortsætter hun.
I september krævede Finansiel Stabilitet, at banken stillede 750 millioner kroner mod en statsgaranti på 13,5 milliarder kroner. Det lykkedes banken at hente pengene hjem gennem en aktieudvidelse.
Nu kan aktionærerne vinke farvel til alle de penge, de har skudt i banken. Alligevel er Charlotte Lindholm varsom med at påstå, at aktionærerne er blevet ført bag lyset.
- Man kan frygte mange ting. Men inden vi får paranoia, bør vi bede om de informationer, vi har krav på. Så må vi danne os et billede efter det, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker