Aktionærformand: Tilsyn vildleder om Spar Lolland
Foto: Polfoto
Polfoto
Formanden for Dansk Aktionærforening raser over, at Spar Lolland kort efter en større hovedrengøring fra Finanstilsynets side har måttet nedskrive.
Dagblader Børsen bruger i denne uge en del spalteplads på at sætte fokus Spar Lollands situation, specielt med afsæt i Finanstilsynets rolle i Spar Lolland.
- Det kan ikke være rigtig, at vi har nogle tilsynsmyndigheder, der gang på gang ser ud til ikke at kunne udføre rollen helt korrekt – forstået på den måde, at der udsendes signaler om, at der er ryddet op, når der ikke er det alligevel, siger formanden for Dansk Aktionærforening Niels Mengel til Børsen i dag.
Tidligere på året resulterede et besøg fra Finanstilsynet hos Spar Lolland i et påbud om, at sparekassen måtte foretage nedskrivninger på 64 millioner kroner. De månedlige indberetninger til Finanstilsynet efterfølgende gav et indtryk af, at sparekassen var på rette vej. Det resulterede i højere kurser hen over sommeren. Men ved halvårsregnskabet blev sparekassen endnu engang tvunget til nedskrivninger, dermed faldt kurserne.
- De aktionærer, der har købt aktier i denne periode, føler med rette, at de er blevet snydt, siger Niels Mengel til Børsen.
Ifølge Børsen har Dansk Aktionærforening tidligere rejst kritik over for Finanstilsynets rolle overfor Amagerbanken. I lighed med planer om at rejse erstatningskrav overfor Finanstilsynet om vildledning i forbindelse med Amagerbanken, lægger Niels Mengel ikke skjul på, at det samme kan komme til at ske i sagen om Spar Lolland.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub