Det er nu muligt at få fingrene i en af danmarkshistoriens største svindleres "sommerhus".
Det er Peter Adler Albertis villa ved Rungsted Kyst nord for København, der er sat til salg for 15,8 millioner kroner, skriver epn.dk.
Villaen på 492 kvadratmeter blev bygget i 1907 af daværende justitsminister Peter Adler Alberti. Den er tegnet af arkitekten Thorvald Jørgensen, der også har tegnet Christiansborg.
I september 1908 meldte Alberti sig selv som bedrager. Det viste sig, at han havde begået underslæb og dokumentfalsk for 15 millioner kroner svarende til 800-900 millioner i nutidskroner.
Den 17. december 1910 blev Alberti idømt otte års tugthus og sad fra 1910 til 1912 i Horsens Statsfængsel og fra august 1912 og frem til 1917 afsonede han i Vridsløselille Statsfængsel.
Mens han afsonede sin straf, gjorde han brug af en rettighed, han som justitsminister selv havde indført: Retten til at gå med en hætte, der skjulte ansigtet, så han forblev anonym for alle andre.
Men da Alberti selv var den eneste, der nogensinde benyttede sig af rettigheden, vidste de andre fanger straks, at manden med hætten var - Alberti.
Men da han fik bygget sit palæ, blev der ikke sparet på noget. Huset indeholder blandt andet vinterhave, orangeri, tårnkarnap, vinkælder og billardstue.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde