Alfa Laval nedlægger 700 stillinger
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Sparekrav på 300 millioner svenske kroner betyder 700 nedlagte stillinger hos Alfa Laval.
Alfa Laval skal spare 300 millioner svenske kroner (cirka 230 millioner kroner danske) årligt. For at opnå det har virksomheden sat gang i en tretrins-strategi, der blandt andet betyder en nedlæggelse af 700 stillinger på verdensplan, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
- Vi er nødt til at tilpasse størrelsen på vores organisation til de eksisterende markedsbetingelser, siger Tom Erixon, koncernchef hos Alfa Laval i en pressemeddelelse.
Alfa Laval har 17.000 ansatte på verdensplan fordelt over 42 større produktionsenheder, heraf en i Nakskov. Men det er endnu uvist om de ansatte i Nakskov bliver berørt af nedskæringerne.
Tretrinsstrategien, hvor man blandt andet vil omstrukturere produktionen, forventes at koste 1,5 milliarder svenske kroner, men vil til gengæld kunne opfylde sparekravet på 300 millioner.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde