- ALLE VAR SKEPTISKE
De 110.000 kvadratmeter i fase 1 i Maribo Erhvervspark er nu afsat. Arkivfoto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Lolland Kommune kan nu gå i gang med fase 2 i udviklingen af Maribo Erhvervspark.
MARIBO: Første etape af Maribo Erhvervspark blev indviet i slutningen af 2019, og efter at Peper & Soehne ApS nu har erhvervet sig et 50.000 kvadratmeter stort areal på erhvervsområdet ved afkørsel 48, er der nu udsolgt af de cirka 110.000 kvadratmeter, der er tilgængelige i fase 1.
- Alle var skeptiske, da vi brugte penge på at klargøre erhvervsparken. Nogle sagde, "der kommer da aldrig noget der." Og nu er det alt sammen udsolgt, siger Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune.
Maribo Erhvervspark er etableret med henblik på at huse transporttunge erhverv og servicevirksomheder. At der nu er udsolgt, viser ifølge borgmesteren, at satsningen var rigtig.
- Lige siden vi startede snakken om Femern-forbindelsen, har jeg talt ind i, at gods-, produktions- og industriarbejdspladser kan havne her midt i transportkorridoren mellem Hamborg og København. Så jeg er selvfølgelig superglad, og det er et kæmpe areal, som Peper & Soehne ApS har budt ind på og købt, siger Holger Schou Rasmussen.
Derfor kan Lolland Kommune nu begynde at se mod fase 2 i udviklingen af Maribo Erhvervspark.
- Vi bliver nødt til at kigge på at udstykke endnu mere, så det er vores plan at gå i gang med fase 2. Vi er ved at finde ud af, hvordan det skal håndteres, siger Holger Schou Rasmussen.
Vi bliver nødt til at kigge på at udstykke endnu mere.
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland Kommune
Fase 2 er også udlagt til transporttunge erhverv, som produktion, industri, transport, logistik, lager og servicefunktioner, og består af et 157.000 kvadratmeter stort område lige bag det allerede udstykkede erhvervsområde.
I Maribo Erhvervspark er McDonalds, Maribo Bilcenter og OK også flyttet ind, ligesom S.E.W. North Filtration har bygget en 7.900 kvadratmeter stor produktionshal.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned