Den kriseramte Alm. Brand koncern kan blive nødt til at bede sine hårdt prøvede aktionærer om yderligere 600 millioner kroner for at supplere den hurtigt skrumpende pengekasse, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Fonden, der er hovedaktionær, har nemlig sagt ja til at skyde næsten hele sin formue på godt 900 millioner kroner ind i koncernen. Det er en del af den sikkerhed, som staten kræver som en garanti for et seks milliarder kroner stort lån til Alm. Brand Bank.
Dermed er Alm. Brands hovedaktionærs pengetank tom, hvis man ser bort fra ejerandelen på 60 procent af Alm. Brand.
Det får analytikere fra blandt andet LD Invest Markets og Sydbank til at spekulere i en mulig aktieemission til de øvrige aktionærer. De penge skal sikre finanskoncernen fremover, skriver Jyllands-Posten.
Men en aktieemission kan blive både svær og dyr, fordi Alm. Brands aktiekurs er historisk lav.
- De vil helt sikkert undersøge muligheden for en emission. Ellers har de brugt den sidste mulighed for at hente kapital i fonden. Det store spørgsmål er, om prisen kommer så langt ned, at en emission ikke kan betale sig, siger aktieanalytiker Rune Majlund Dahl fra Sydbank til Jyllands-Posten.
Administrerende direktør i Alm. Brand koncernen, Søren Boe Mortensen, vurderer dog, at man har kapital nok med det seneste tiltag, også fordi man nu vil arbejde med at gøre finanskoncernen mere rentabel.
Direktøren forventer, at koncernen vil give overskud igen i 2011 og vise et markant forbedret resultat i 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde