Alm. Brand sælger pensionsselskab for 1,1 milliarder
Alm. Brand har solgt sit pensionsselskab til Nordic I & P. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Nuværende kunder i Alm. Brand Liv & Pension vil blive omfattet af de samme forsikringsbetingelser som hidtil.
Forsikringsselskabet Alm. Brand sælger sit pensionsselskab Alm. Brand Liv & Pension til holdingselskabet Nordic I & P for 1,1 milliarder kroner.
Det oplyser Alm. Brand i en pressemeddelelse.
Parterne har samtidig indgået en distributionsaftale, der betyder, at Alm. Brand fortsat kan tilbyde pension med gennemsnitsrente til sine kunder.
De nuværende pensionskunder vil beholde de samme vilkår og være omfattet af de samme forsikringsbetingelser som hidtil, når Nordic I & P overtager Alm. Brand Liv & Pension, lyder det i pressemeddelelsen.
Alm. Brand annoncerede før sommer, at det havde købt den danske del af Codan Forsikring.
Forsikringsselskabet bliver efter salget af Alm. Brand Liv & Pension fuldt fokuseret på at tilbyde markedets bedste produkter inden for skadesforsikring, står der i pressemeddelelsen.
- Jeg er glad for, at vi har fundet et nyt hjem for pensionsselskabet, som har det samme fokus på gennemsnitsrenteproduktet, og samtidig fortsætter vores fokusering af Alm. Brand-koncernen, siger Rasmus Werner Nielsen, der er administrerende direktør i Alm. Brand, i pressemeddelelsen.
Handlen skal godkendes af Finanstilsynet, og ventes gennemført snarest efter godkendelsen.
Nordic I & P er også i gang med at overtage det danske pensionsselskab Norli Pension.
- Med købet af pensionsselskabet overtager den nye ejer således den unikke position i markedet, som Alm Brand Liv & Pension hidtil har haft, med salg af gennemsnitsrenteproduktet til kunder.
- Jeg glæder mig over, at vi med distributionsaftalen også fremover kan tilbyde vores kunder flere former for pensionsopsparing, siger Rasmus Werner Nielsen.
Nordicf I & P glæder sig også over handlen.
- Alm. Brand Liv og Forsikring er et solidt selskab med gode resultater og med en unik markedsposition.
- Vi glæder os til at byde de nye kolleger velkommen og til sammen at fortsætte rejsen med at skabe det bedste pensionsselskab for garanterede produkter, siger Mads Jakobsen, der er talsmand for Nordic I & P i en pressemeddelelse fra holdingselskabet.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker