Alm. Brand siger farvel til 85 ansatte i fyringsrunde
Alm. Brand har hovedkvarter på Midtermolen nær Langelinie i København. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Forsikringskoncernen Alm. Brand fortæller i en pressemeddelelse, at man opsiger 85 medarbejdere.
Forsikringskoncernen Alm. Brand fortsætter med at reducere antallet af medarbejdere i takt med, at fusionen med Codan bliver gennemført.
Selskabet fortæller i en pressemeddelelse, at 85 medarbejdere er blevet opsagt, og at yderligere 25 stillinger ikke bliver genbesat.
- Vi har siden sammenlægningen af Alm. Brand og Codan arbejdet målrettet med at sænke vores omkostninger mod vores finansielle målsætning og dermed skabe en mere effektiv koncern.
- Med ændringerne i dag tager vi et skridt mere for at reducere omkostningerne, så vi også fremover kan tilbyde konkurrencedygtige priser og løsninger til vores kunder, siger administrerende direktør Rasmus Werner Nielsen.
Sammenlægningen af Alm. Brand og Codan skete i maj 2022. Dengang havde de to selskaber og Privatsikring, der også er en del af koncernen, sammenlagt mere end 700.000 kunder.
I forbindelse med fusionen vurderede Alm. Brand, at man havde behov for 300 færre medarbejdere, når fusionen var gennemført.
Koncernen gennemførte i november sidste år en lignende fyringsrunde, der også betød en reducering af medarbejderstaben med 105 ansatte.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned